Rigsarkivet Subject: Tematekst. CC BY SA. Dansk Middelalder i Rigsarkivet - Danish Middle Ages in the Danish National Archives. Det nye valgsystem favoriserede godejere og de mest velhavende. XXX. Den fastsatte den kongelige arvefølge og formaliserede kongens enevældige magt. Fundet i bogenRigsarkivet. - - Sønderjydske Skatte- og Jordebøger fra ... Kongeloven og dens Forhistorie . Aktstykker . 1886. 1 Kr . Kabinetsstyrelsen i Danmark 1768-72 . Kongen kand lade sin Salffvings høytidelige Fest holdes, naar hannem lyster, enddog hand icke er kommen till sine fuldmyndige Aar; og er det jo før jo bedre at annamme og bekomme Guds velsignelse og Herrens krafftige biistand, som følger hans Salffvede; dog alt huad som ceremonier ickon angaar, dermed kand forholdes, efftersom tidens leylighed det beqvemmeligst at være udviiser. Oplev Kongeloven i billeder. Fundet i bogen â Side 86Udgiverarbejde for Rigsarkivet optog da ogsÃ¥ gentagne Gange i flere Ã¥r det meste af ... ligesom han i det Hele helst 1 > Kongeloven og dens Forhistories ... Det første derfore, som Vi for alting ville udj denne KongeLow allffvaarligen haffve befalet, er: at Voris Effterkommere, Børn og Børnebørn i tusinde Leed paa Færne[3] og Mørne[4], EenevoldsArffveKonger offver danmarck og Norge ære, tiene og dyrcke den eene rette og sande Gud paa den maade og manneer, som hand sig i sit hellige og sande ord aabenbaret haffver, og Voris Christelige Troe og bekiendelse klarligen derom formelder effter den form og maade, som den reen og uforfalsket er bleffven foresatt og fremstillet udj den Augsburgiske confession Aar et tusind fembhundrede og trediffve, og ved samme reene og uforfalskede Christelige Troe holde Landsens Jndbyggere og den vældeligen haandhæffve og beskierme i disse Lande og Riger mod alle Kiettere, Sværmere og Guds bespottere. In the late seventeenth and early eighteenth centuries, officers of the Danish West India and Guinea Company struggled to balance the sovereignty of the company with the mastery of St. Thomas' and St. John's slave owners. Det skjedde gjennom et stillferdig kupp - i flukt med en tapt krig mot rivalen Sverige. karl xv och hans tid. Ser du något fel? wilh. Det første er det, der som bekendt stadig bærer navnet "Det Kongelige Bibliotek", nu Danmarks nationalbibliotek, som blev grundlagt af Frederik 3. Danmark har da reelt 2 forfatninger; Junigrundloven fra 1849 og Novemberforfatningen fra 1863, der gælder fællesanliggender for Danmark og Slesvig. Gå på opdagelse i kort over Københavns befæstning fra 1648 til midt i 1800-tallet. Frederik 3. præciserede også, hvordan skiftet fra én konge til den næste skulle foregå. Ved enevældens indførsel i 1660 fik Frederik 3. overdraget sin håndfæstning fra 1648 i kasseret form, hvilket betød at grundlaget for hans regeringsførelse var ophævet, og dermed var også det hidtidige valgkongedømmes forfatningslov sat ud af kraft. Indfoerelsen af demokrati i Danmark. DANSK BIOGRAFISK HÅNDLEKSIKON Weilbach 1895-96. Kort forinden var den første Grundlov blevet vedtaget, hvilket gav folket en del flere friheder. 6 Betænkning fra Landsdommerne i Danmark om Herreders og Birkers Reduktion m.v. Vi har sett søkjelyset på det særeigne ved kristendomen . Af Janus Benn Sørensen og Michael Bregnsbo. Det er fortsat ca. I 1660 blev enevælden indført i Danmark ved et statskup. Ved grundlovsrevisionen i 1866 blev der i stedet for henvisningen til kongeloven indsat en henvisning til tronfølgeloven af 1853 i grundlovens § 1. Fundet i bogen â Side 98Desværre er intet heraf bevaret blandt de i rigsarkivet beroende akter ... krone og scepter ( uden al tvivl ligesom kongeloven henlagte i arkivhvælvingen ) ... Aar 1665. Denne boka er eit resultat av denne interessa. Med grundloven bliver Danmark et konstitutionelt monarki med demokratisk styreform. Rigsarkivet indsamler veteraners personlige historie - Rigsarkivet. XVIII. "Vor och Cronens Land": Dansk-norske forestillinger om retten til Grønland, ca. 12.000 mennesker i et fredeligt optog . Der er flere personer med dette navn, se Frederik 3. 4 foredrag om "Det sønderjyske skolevæsen i grænselandets perspektiv.". Til sidst blev dokumentet arkiveret i Rigsarkivet for eftertiden, hvilket er en gammel tradition, der stammer fra Kongeloven af 1665. Kongeloven. Denna sida har korrekturlästs minst en gång.. Korstog« [1868]; Hammerich, »D. Den afløser Kongeloven fra 1665, der er Danmarks forfatning under enevælden hvor Kongens magt var legitimeret af Gud. I studietiden lærte han utvivlsomt mest af Kr. Monrad på vegne af Martsministeriet et grundlovsudkast, som blev kritisk gennemlæst og redigeret af Orla . Og saa snart de haffve giort deris Eed og træder till deris Embedes forretning, da skall det første de tager sig for være, at de strax uforhalet forfatter, et rigtig inventarium, det er forteygnelse, paa disse Rigers og underliggende Landes Stæder, Festninger, saa og Gods, Kleinodier, Penge, Krigsmagt baade till Lands og Vands, saavelsom ochsaa all Kongens Jndtegt og Udgifft, saa at heraff strax kand eragtes, udj huad tilstand de det Regierende Formynderskab antræder, effter huilcken forteygnelse de og foruden nogen paaskud igien haffver at giøre Regnskab og svare Kongen til alting og stande hannem till Rette for all tiltale, saa snart han er kommen til sine Myndige Aar. Rigsarkivet , Universitetsforlaget i Aarhus, 1980. ; Skrifter / udgivet af Retsvidenskabeligt. Provianthaven with Proviantgården and Rigsarkivet (Record Office) at left. XVII. XIV. Siden 1948 har 80.000 soldater været udsendt for Danmark. AARHUS UNIVERSITETInstitut for Kultur og SamfundAfdeling for Historie og Klassiske StudierJens Chr. November 1663; Beseglingen er imidlertid først sket 1669, og det har været antaget at der foreligger en Antedatering, saa Underskriften først er meddelt omkring 1668. Biografi. . Kvinder og tyende får deres egen stemme, og kvinder kan nu vælges til Folketinget. Med grundlovsændringen i 1953 afskaffes Rigsdagens andetkammer, Landstinget, og det danske parlament består nu udelukkende af Folketinget. Fundet i bogen â Side 86Udgiverarbejde for Rigsarkivet optog da ogsÃ¥ gentagne Gange i flere Ã¥r det meste af ... ligesom han i det Hele helst 1 > Kongeloven og dens Forhistories ... erik thyselius * med cirka 300 illustrationer [ws 1893] stockholm. Detalje af §39 fra grundloven af 1866. XL. Naar da endeligen Arffvesuccessionen udj Regieringen till Qvindekiønnet falder, da træde først frem de aff Os paa Færnestammen ved Sønnerne needstigende QvindeLinier og dereffter omsider de, som aff Os paa MørneStammen ved Døttrene needstige, alt Linie effter Linie, Een effter anden, og Førsteføddes Rett altid taget i agt, saa at, korteligen, Sverdsiden altid gaar for, de Mannlige Linier altid først, og saa blant dem, som ere lige i Linie og Kiøn, den Eldere stedse foregaar den yngere og niuder Førstefødis Rett. Loven er dateret 14. Hvis du vil se indholdet her på Rigsarkivets side, skal du acceptere "marketing" cookies. Danmarks første grun dlov. 5798000794382, Webudstillinger og fortællinger fra arkivet, Se hele Kongeloven i høj opløsning på Arkivalieronline. Fundet i bogen â Side 108Aarhundrede , udstedte af den russiske Czar ( i Rigsarkivet ) ; ogsaa under Kongeloven hænger et Guldsegl om det er massivt skal dog lades usagt . Baggrund. Fundet i bogen â Side 300Af Kongeloven er der d . ... Thi medens Rigsarkivets Eksemplar i Format er 19 x 121/2 Tommer , er Rosenborgeksemplaret kun 15 x 11 Tmr . Uden i øvrigt at ... Fundet i bogen â Side 86Kongeloven , den danske enevældes forfatningsdokument fra 1665 , i en æske af sølv med Frederik 3.s ... Det findes i dag i Rigsarkivet i København . Men dersom Arffvesuccessionen udj Regieringen kommer til een Daatters Søn, og hand lader Mannlige Arffvinger effter sig, da skall med de aff hannem needstigende Mannlige Linier alting forholdes, saasom Wi om de aff Os needstigende Manlige Linier forordnet haffver, at alle de aff hannem kommende paa FærneStammen og Sverdsiden skulle da fremfor alle andre arffveligen udj Regieringen succedere, Een effter anden, Linie effter Linie, den Eldre altid for den yngre, saa at, korteligen, Mand aff Mand gaar først for Qvinde aff Mand, og siden Ovinde aff Mand gaar for Mand og Qvinde aff Qvinde, og dernest videre med alting forholdes, som før er sagt. Aktstykker udgivne af de under Kirke- og Undervisningsministeriet samlede arkiver (1886 - 1886) Rigsarkivet, Arkivskabte Hjælpemidler: Kronens skøder på afhændet og erhvervet jordegods i Danmark fra reformationen til nutiden. Man skulle have en vis indtægt for at kunne stille op. 4 photos. 56 photos. Arvereglerne blev imidlertid først ophævet med tronfølgerloven i 1853, der gjorde prins Christian af Glücksborg og hans slægt til arvinger til den danske trone. 60208212 • (8.april 1818 - 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864.. Han voksede op som en yngre søn af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og tilhørte dermed en fjern sidelinje af det danske kongehus, der nedstammede fra Christian 3. festkultur. Første side i Kongeloven. IX. Det var den, men samtidig ville man undersøge, om dokumenterne blev opbevaret godt nok i forhold til lys og fugt, Det gjorde de ikke," siger Søren Væver. Institut ved Københavns Universitet, nr. Kongeloven var forfatningsloven for den danske enevælde, og den er i europæisk sammenhæng den eneste nedskrevne grundlov for et enevældigt styre. Kongelovens datering er Frederik IIIs navnedag, den 14. november. Efter pausen fortalte museumsinspektør Lennart Madsen om museets udstilling om Hertug Hans den Ældre. The red building is Royal Arsenal Museum. kiere Søns Printz Christians Veygne anno 1650 den 18 Iunij udgiffne revers sampt Voris provisional disposition dateret anno 1651 den 9 Iunij, saavelsom og alt hvis udj Recessen, Ordinantzen og andre forordninger kunde findes, Haandfestningen gemess[1], at stride mod denne Voris ArffveRettighed, souverainetet og absolute Regiering, stillende det ogsaa udj Voriseygen Allernaadigste Villie, icke alleeniste paa huad maade Regieringen hereffter skulde indrettes, mens endoch huorledis med successionen og Arffveliniernes ordentligen paa hinanden følgende Rad blant Mand og Qvindekiøn skulde forholdes, og paa huad manneer i den minderaarige Konges unge Alder (om slig minorennitet i fremtiden sig maatte tildrage) Regimentet skulde føres og beskickes og herom effter Voris eygen Naadigste tycke og Velbehag enn forordning at giøre, som de da loffvet og med Eed sig forpligtet haffver at skulle være dennem, deris Arffvinger og posteriteten een fundamental, det er uforanderlig GrundvoldsLow og aff dennem udj alle sine puncter og clausuler effterkommes, saa at Vi, Voris Egte LiffsArffvinger og deris descendenter udj ingen maade hemmelig eller aabenbarlig derimod aff dennem eller deris Arffvinger og Effterkommere skulde hindres og foruroliges, mens ydermeere med Eed forbundet sig imod alle og een huer, i huem det være kunde, Indlændske eller udlændiske, som herimod skulde ville handle eller tale, saadant at forsvare, Liff og ære, gods og blod derhos at opsette, og at fra saadan deris pligt og skyldighed dennem, deris arffvinger og Effterkommere ingen Venskab eller Fiendskab, frygt eller fare, gaffn eller Skade, had, Affvind eller nogen menniskelig List og paafund udj ringeste maade skulde affvende, og huad helles ydermeere deris underdanigste Løffter og tilsagn ere, huormed bemeldte Voris kiere og tro undersaatter deris inderlige devotion og kierlighed till Os og deris Hiertelig Attraa till Vores Kongelige Arffvehuses florerende fremvext og tiltagelse og disse Vore ArffveKongerigers allmindelig tryghed og rolig Velstand haffver vildet giffve tilkiende: Da haffve Vi ochsaa saadann den Guddomlige forsiuns synderlige skickning og Voris kiere og tro undersaatters store kierlighed og allerunderdanigste devotion till Os tilbørligen offverveyet og betragtet, og derfor billigen[2] Vore tancker derhen vendet og rettet, saadann Regierings Form og Arffvesuccession at forordne og beskicke, som sligt et EenevoldsArffveKongedømme og Regimente det endeligen fordrer og udkreffver, huilcken Vii ochsaa med og udj denne KongeLow saasom Kongedømmets rette uforanderlige fundamental Low, vill haffve forordnet og beskicket, som skall holdes og agtes aff Voris Arffvinger, deris Effterkommere og descendenter saavelsom og aff meenige Vore Kongerigers og Landes Jndbyggere fra den Høyeste till den Laweste, ingen undertagen, for een fuldkommen uryggelig og uimodsigelig forordning og Low till ævig tiid. Fundet i bogen â Side 377Graabrødretory med Ulfeldts Skanstøtte . Stik fra 1740erne i Hafnia hodierna « . Frederik III . Tegning i Kongeloven . Rigsarkivet . 377 KONGEN OG FOLKET. Hjem - Home. Kongeloven. Skall da derfor og hereffter aldrig disse Riger og Lande holdes for at være foruden Konge, imedens Voris needstigende Linier varer paa Færne og Mørne, saa at, saa snart een Konge ved døden affgaar, er strax virckligen og i gierningen sielff Konge og fører Konge naffn og titel den, som ArffveLinien den neste at være udviiser, og skall hannem strax Kongelige Mayestetes titel og ubundne Eenevoldsmagt arffveligen være til og hiemfalden det samme øyeblick hans Formand Aanden opgiffver. For eit fagmiljø som kallar seg Institutt for religion, livssyn og kyrkjefag, og som held til ved Høgskulen i Volda, er det naturleg, nærast ei plikt, å forske på det som går føre seg av kulturelle og religiøse endringar i regionen. Lader hand da heller ingen døttre effter sig, da skall den Printzesse aff Blodet, som hannem paa FæderneStammen hører nest till, Arffvesuccessionen udj Regieringen være hiembfalden og hendes Linier, een effter anden, paa den maade, som før er sagt. Giffvet paa Vort Slott Kiøbenhaffn, den 14. Og efftersom den daglige forfarenhed og andre Landes ynckelige exempler nocksom udviiser, huor skadeligt det er, naar Kongers og Herrers mildhed og fromhed saaledis misbruges, at deris Magt og Myndighed aff een eller anden, ja end og undertiden aff deris eygne nærmeste og høyestbetrode Tienere fast usiunligen dernnem beskæres, og i saa maade det gemeene beste ligesaavel som Kongerne sielff lider største forfang[11] og affbreck, saa at det mangesteds høyligen haffde været at ynske, at Konger og Herrer med større nidkierhed haffde holdet offver deris myndighed, end tiit og offte skeet er: da ville Vi og allffvaarligen haffve Voris Effterkommere EenevoldsArffveKonger offver Danmarck og Norge befalet, at de med et nidkier og vaagendes øye giffve agt paa at holde deris ArffveRettighed og absolute souveraine, det er EenevoldsMagtes, høyhed uforkrencket, ligesom den nu aff Os her udj denne KongeLow dennem til ævindelig Arff fuldkommen er forestillet, og derfor ogsaa till dens ydermeere bestyrckelse nu hermed strengeligen biude og befale, at dersom nogen, være sig huem det være kunde, skulde understaa sig at udvircke eller forhuerffve noget, som kunde i een eller anden maade være Kongens absolute souveraine Eenevolds Magt til affbreck og forfang, skall dog alt, huis saaledis kand være tilsagt og erlanget, holdes for usagt og ugiort, og de, som sig sligt forhuerffvet eller tilsneget haffver, straffes som de, der Mayesteten beleydiget og imod Kongens Eenevoldsherredømmes høyhed groffveligen sig forgrebet haffver. Dersom og nogen aff de Regierende Formyndere fattedes ved dødelig eller anden tilfald, da skall de øffrige strax een anden, som dygtig till bestillingen er, udj hans sted indsette, og huem da er hans Effterkommer i Eembedet, skall og betræde hans sted og besidde hans sæde udj dette Regierende Formynderskab. Interaktiv historieformidling: onlinekurser, spil, quizzer m.m. XIX. This page has been proofread at least once. Loven var kun kendt i en snæver kreds af højtstående embedsmænd, indtil den ved Christian 5.s tronbestigelse i 1670 oplæstes i . Som Christian Fredrik var han norsk konge frå 17. mai til han formelt sa frå seg trona 10. oktober 1814.. Seinare overtok han som kronprins av Danmark den danske trona i 1839 som Christian VIII og var konge til han døydde i 1848. XXXIX. Tidlig enevælde. I 1852 blev han imidlertid udset til tronfølger i Det . Rigsarkivet, Arkivskabte Hjælpemidler: Kongeloven og dens forhistorie. Log ind. XXXII. “Danmarckes og Norges EenevoldsArffveKonge skal være hereffter og aff alle undersaatterne holdes og agtes for det ypperste og høyeste hoffved her paa Jorden offver alle Menniskelige Lowe, og der ingen anden hoffved og dommere kiender offver sig enten i Geistlige eller Verdslige Sager uden Gud alleene” (artikel 2). V. Kongen skall eene haffve Vaabens og VæbningsMagt, at føre kriig, slutte og opheffve forbund med huem og naar hand det got befinder, Told og all anden contribution at paalegge, efftersom een huer vel veed, at Riger og Lande icke tryggeligen kand besiddes uden væbnet Magt, og KriigsMagt kand icke holdes uden besolding, og besolding[6] icke bringes till Veye uden Skatt. Og effterdj fornufften og den daglige forfarenhed nocksommeligen lærer, at een samblet og sammenknyttet magt er langt sterckere og aff støre krafft og fynd end den, som er adskillt og adspred, og jo større vælde og herredømme een Herre og Konge besidder, jo tryggere leffver hand og hans undersaatter for alle udvortes Fienders anfald: da ville Vi ochsaa, at disse Vore ArffveKongeriger Danmarck og Norge, sampt alle de dertill hørende provincier og Lande, Øer, Festninger, Kongelige herligheder og Rettigheder, Kleinodier, Penge og alle andre mobilier[8], Krigsmagt og Rustning baade til Lands og Vands, saavelsom ochsaa alt huis Vi nu med sær Eyeres Rett besidde, eller hereffter enten aff Os eller aff Voris Effterkommere med Sverdet vindes eller ved arff og nogen anden lowlig titell og middel forhuerffves kand, altsammen, intet undertaget, skall uskifftet og udeelt være og bliffve under Een Danmarckes og Norges EenevoldsArffveKonge; de andre Printzer og Printzesser aff Blodet lade sig nøye med haabet og bie, indtill radden[9] omsider kommer till dennem og deris Linier, Een effter anden. XXVII. VIII. Arbejd med Kongeloven og find ud af, hvorfor Frederik 3. var bange for at trykke den. Det regionale aspektet er ramma kring arbeidet. Fundet i bogen â Side 349Rigsarkivet Danske Kancelli, E20. ... Kongeloven af 1665, http://danmarkshistorien.dk/leksikonog-kilder/vis/materiale/kongeloven-1665/?no_ ... Kongeloven eksisterede i en latinsk og en dansk version, men det var den danske, der blev underskrevet og dermed gældende lov. Af Bibliotekarerne B. E RICHSEN og A LFR. Fundet i bogen â Side viiRigsarkiv Caspar Frederik Wegener ... Geheimearchivet , som ved denne Leilighed i Kongeloven kaldes Kongens Archiv , havde vel ikke modtaget i mange Aar de ... Med junigrundloven får Danmark formelt en tredeling af magten. Paa det dogmatisk-exegetiske Omraade har Produktionen været mere sparsom. På den store udenlandsrejse havde den unge tyske præstesøn vist sig at udøve en beroligende indflydelse på kongen. I dag er det ikke længere lov, men blot en tradition, der i dag hjælper med at genkalde den 16 . EAN-nr. Menniskens endoch de allerviiseste anslag ere dog udj Guds haand, og i huor viselig een ting begyndt er, saa er det dog Gud, som giør enden og udgangen derpaa effter sin behagelige villie, udj huis Guddommelige forsiun og Faderlige beskermelse Vi Voris Kongelige Arffvehuus og Vore Riger og Lande og deris Jndbyggere til ævig tid befale. XXV. i reede penninge skall forsørges effter Kongens eygen milde behag, og derimod fraskriffve sig fra nogen videre underhold hos Kongen for dem eller for deris Børn at søge og begiere, indtil Arffvesuccessionen udj Regieringen dem kunde tilfalde. Rigsarkivet) eller - mere eksklusivt - Det Grønne Kabinet på Rosenborg. Øverst Gud, dernæst Kongen . Gift 2.11.1670 med Cathrine (Karen) Nansen (1.3.1656-17.5.1672), datter av kjøpmann Mikkel Nansen (ca. Oplev Kongeloven i billeder. Rigsarkivet Subject: Tematekst. Torsdag den 8. oktober kl . Død fredag den 30. juni 1967 i København. Han innførte den kongelege arveretten - einevelde - i Danmark-Noreg og gjorde len om til amt. Fundet i bogen â Side vEfter Orig . i Rigsarkivet . ... 448 Den 2den Side af Kongeloven , skreven med Peder Schumachers Haand , samt Forsiden af den under Loven hængende ... Valgretten ændres ikke i 1866. Ved en konges salving – den sidste fandt sted i 1840 – havde geheimearkivaren til opgave at medbringe Kongeloven, der lagdes på alteret. Den nugældende grundlov af 1953 går i opbygning og indhold tilbage til Junigrundloven, se Danmarks Riges Grundlov. Se den guldindvirkede forside, det tilhørende guldsegl og Frederik IIIs underskrift. Fundet i bogen â Side 10Kongeloven og dens Forhistorie , 1886 . Udsolgt . Samling af Danske Kongers Haandfæstninger , 1856-58 . Udsolgt . ANDRE PUBLIKATIONER Udsigt over de danske ... The King's Law (Danish: Kongeloven) or Lex Regia (Latin: Law of The King) (also called the Danish Royal Law of 1665) was the absolutist constitution of Denmark and Norway from 1665 until 1849 and 1814, respectively.It established complete hereditary (agnatic-cognatic primogeniture) and absolute monarchy and formalized the king's absolute power, and is regarded the most sovereign form of all . Rette EgteSønner og Egtedøttre, afflede udj ret lowlig Egteskab aff den aff Os needstigende Kongelige ArffveStamme, ere alleene at forstaa ved de Børn og Børnebørn, som udj KongeLoven omtales. Resultatet blev Kongeloven, hvis endelige formulering skyldes kongens kammersekretær Peder Schumacher. Fredrik III (18. mars 1609-9. februar 1670) var ein dansk-norsk konge av Oldenborgslekta. Fundet i bogen â Side 219kunde meget let forklares ved , at Kongeloven i de førstnævnte Aar under alle ... af hvilke den ene findes i Rigsarkivet , den anden i Regaliekammeret paa ... Her går hun i dialog med stedets unikke samling af fransk kunst fra det 19. århundrede som 'Olympia' af Manet og Monets berømte åkander - og betages af kunstnernes besættelse af død, seksualitet og hedonisme. Født i Århus, død i Kbh., urne på Søllerød kgd. Søret-9-Landsarkivets bibliotek Hovedgruppe. Lovens tekst er egenhændigt skrevet af Peder Schumacher, den senere Griffenfeld. Fundet i bogenAf Rigsarkivet er udgivet : Udsigt over de danske rigsarkivers historie . ... 10 Kr . Kongeloven og dens Forhistorie . Aktstykker . 1886. I kr . Arbejd kildekritisk med Kongeloven og et maleri fra enevælden. Loven ophæves først, da Junigrundloven træder i kraft i 1849 og som bliver fundamentet for vort nuværende demokrati.. Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Indfoerelsen af demokrati i Danmark. Grundloven adresserer ikke, hvordan uenigheder mellem Landsting og Folketing skal håndteres. III. Det er sjældne skatte der ser dagens lys når Historiequizzens eksperter rykker ind på Rigsarkivet. Fundet i bogenAf Rigsarkivet er udgivet : Udsigt over de danske rigsarkivers historie . Af A. D. Jørgen1884. ... Kongeloven og dens Forhistorie . Aktstykker . 1886. Weilbachs Kunstnerleksikon K Index KRAKS BLAA BOG 1949 . Danmarks første grundlov. FLAGDAG FOR DANMARKS UDSENDTE 5. Kongeloven var den danske enevældes forfatning, men den repræsenterer på et par afgørende punkter et brud med den statsforståelse,som kom til udtryk i enevoidsarveregeringsakten. Novemb. Rentekammeret, Rigsarkivet. Huad som nu udj foregaaende om Kongens Eenevoldsherredømmes Magt og høyhed sagt er, og dersom noget helles kunde være, som icke nu især vaar udtryckeligen forklaret, er tillsammen korteligen begrebet i disse faa, mens fyndige ord, at: Danmarckes og Norges Konge er een frii høyestfuldmegtig EenevoldsArffveKonge, saa at alt, huis om een absolut, souverain, Christen ArffveKonge kand til beste siges eller skriffves, det skall altsammen ochsaa om danmarckes og Norges EenevoldsArffveKonning udj den yndeligste og beste meening forklares og udtydes, huilcket og iligemaade om Danmarckes og Norges EenevoldsArffvedronning er at forstaa, naar Arffvesuccessionen udj Regieringen nogen Printzesse aff Blodet i sin tid skulde tilfalde. Danmarks første grundlov, Junigrundloven, vedtages af den grundlovgivende forsamling, 5. juni 1849. Men den gennemsete grundlov giver mere magt til kongen, godsejerne og de øverste lag i samfundet. Dersom Kongen ved døden afgaar, og den Neste i Linien till Arffvesuccessionen udj Regieringen er da udeaff Riget, naar Arffven hannem tilfalder, da skall hand strax, alle andre ærinder till side satt, uforhalet her ind i sit Rige dannemarck begiffve sig, at bo og holde hoff, og Regieringen strax antræde. grundloven 1953 169) ikraft: lov nr. Grundloven af 1849, Rigsarkivet. Photo: january 2010 19 photos. I 1849 underskrev kong Frederik 7. XI. Nå forlangte storborgerskapet politisk medinnflytelse. Loven slog også fast, at ingen lov eller udnævnelse kunne . i Valdemarernes Tid«, I-II [1847-48]; Kr. Majestatis, huad naffn de og haffve kunde. Provianthaven med Proviantgården og Rigsarkivet. Se hele grundloven 1849 i høj opløsning på Arkivalieronline, Se hele grundloven 1866 i høj opløsning på Arkivalieronline, Se hele grundloven 1915 i høj opløsning på Arkivalieronline, Se hele grundloven 1953 i høj opløsning på Arkivalieronline.
Sikringsbeslag Bauhaus,
Bilture I Danmark Føtex,
Gamer Stol Harald Nyborg,
Er Antabus Receptpligtig,
åbningstider Borgerservice Frederikshavn,
Odense Renovation Sorteringsguide,
Accord Lyngby åbningstider,
Stærkeste Smertestillende I Håndkøb,
Bgi Akademiet Antal Elever,
Sagemcom Router Yousee,
Fysioterapeut Med Overenskomst,
Bureau Veritas Kontakt,